Sommer Karrusel …

… er navnet på mit helt nyt sommerdesign. De 2 ret neutrale farver, lægger måske ikke ligefrem op til sommer, Tivoli, karrusel og candy floss, men navnet til modellen kom til mig, på grund af det smukke runde bærestykke i vævestrik. Fordi jeg har valgt 2 neutrale farver, behøver du jo ikke gøre det.  Da jeg viste et billede af modellen på Instagram, var der en som skrev, at hun havde lyst til at strikke den i lyserød med rødt bærestykke. Det synes jeg lyder SÅ flot. Kan også se den for mig i et bærestykke med skiftende farver, glidende fra en nuance over i en anden eller måske med et bærestykke i flerfarvegarn, eller glimmer ??? Der er mange muligheder, men valget er dit 🙂

Den viste model er strikket op i Cotten nr. 8 fra Hjertegarn. En basis bomuldsgarn, som efter min mening er ret lækker at strikke med. Du kan se de mange skønne farver lige her  men, du har også rig mulighed for at vælge nogen af alle de andre bomulds- og blandingsgarner, som findes på markedet.

Ellers er der blot at fortælle, at modellen er strikket nedefra og op i glatstrik mens bærestykket er i vævestrik. Nakken er forhøjet, der ligger nogle venderækker i den sorte halskant.

Har du lyst til at købe opskriften, skal du bare kigge ind i Stines Varehus lige her