Sommerglad ….

…. er en let, lækker og luftig top, med kig til bar hud og let A-form. Nu har jeg fået den strikket op i en kortere version. Toppen strikkes helt enkelt i 2 stykker glatstrik med indlagte masker til efterfølgende at lade udvalgte masker løbe ned til opslagskanten og give luft og vidde til toppen, som afsluttes med stropper strikket som Hestetømme og I-cordkant øverst.

Den fine lavendel blå er et lækkert økologisk bomuldsgarn, Tromsø fra Nordic Yarnlab som kan købes hos Tantegrøn Cph på Frederiksberg eller på deres hjemmeside, følg linket her.

Opskriften på Sommerglad 🙂 kan du finde ved at følge linket her.