Sommerlig ….

… restestrik i bomuldsgarn.
Jeg har fået strikket mit eget design Sommerglad op i lutter rester, forskellige bomuldsrester, som har været tilovers fra andre designs.

Flotte striber i varierende tykkelse, bredde og smal ind mellem hinanden, uden noget egentlig system.

Toppen strikkes frem og tilbage i 2 stykker med indlagte masker som man efter strik lader “løbe” ned, og dermed giver vidde og luftighed til toppen. Kig til bar hud, eller gør som jeg, tag en tynd, tynd top i bomuldsjersey indenunder.

Stropperne i  Hestetømme og kanten øverst i I-cord, strikkes i én og sammen arbejdsgang.
Den stribede udgave er lidt kortere, ca. 7-10 cm, end den ensfarvede du kan se længere nede i indlægget.
Den ensfarvede er forresten strikket i det lækre økologiske bomuldsgarn Tromsø fra Tantegrøn Cph på Frederiksberg følg linket her.

Min opskrift finder du lige her.

Så kan den bare komme an den sol.

Rigtig dejlig sommer til alle 🙂