Strikket tasker….

… er den oplagte julegave idé, til dig selv eller en kær strikkeven/veninde.

Mine 6 taskedesigns herunder, tasker i mange forskellige størrelser og faconer, er alle først strikket, herefter monteret (hæft ender/syet sammen) og til sidst valket.

At valke = filte. Altså man putter sin strikkede og temmelig slatne taske i 100% uld, ind i en vaskemaskine med et par slidt cowboybukser. Her bliver tasken vasket på et helt almindeligt program, hvilket får strikket til at krybe og blive tæt og stærkt, som et stykke tykt filt.

Mest-til-indkøb-taske

Et net med et stærkt grafisk udtryk i de 2 kontrastfarver. Perfekt til mellemstore indkøb eller til at tage et strikkeprojekt med på tur. Følg linket her for køb af min opskrift.

 

Til-hverdag-og-fest-taske

En mindre og mere farverig udgave en Mest-til-indkøb-taske. Perfekt i størrelsen til en tur på café eller i byen. Her er plads til både pung, mobil, nøgler og en flaske vand. Følg linket her for køb af min opskrift.

 

Tag-mig-med-taske

Tasken/nettet her strikkes frem og tilbage i ét langs stykke i Gobelinstrik og stykket foldes efterfølgende på midten og siderne sys sammen. De farvede lodrette linjer starter og slutter forskelligt på de 2 sider. Det perfekt indkøbs net. Kan snildt klare at bære en 3-4 liter mælk 😉 eller et stort stykke strikketøj som skal med på tur. Følg linket her for køb af min opskrift.

 

Bolsje-Taske

Tasken er strikket rundt i retstrik i “lagkagestykker” i skiftevis sort og hvid. Perfekt taske til en tur i byen. Strik den i dine ynglingsfarver, og gerne mere end 2. En hel regnbue, farvepalette…. Følg linket her for køb af min opskrift.

 

Tasken-til-det-meste

God størrelse til en bytur, med lomme til en pakke servietter 😉 eller oplagt til et strikke/hækleprojekt. Tasken strikke nedefra og op. Den aflange bund strikkes frem og tilbage. Omkring bunden samles masker op, og der strikkes rundt i glatstrik og striber opefter. Undervejs tages lidt ind i siderne og gøres klar til en lomme. Følg linket her for køb af min opskrift.

 

Lag-på-lag-taske

En spændende og anderledes taske, som strikkes oppefra og ned, skiftevis en “bjælke” i den ene side af arbejdet og i den anden side af arbejdet, som gradvist bliver større. Følg linket her for køb af min opskrift.